FSC®

FSC®

FSC®

Klima og miljø er kommet på forbrugernes dagsorden – og med rette.

Vi ser i dag en stigende miljøbevidsthed og efterspørgsel på bæredygtige produkter hos forbrugerne. De ønsker en renere natur og ansvarlig brug af klodens ressourcer. De ønsker mindre kemi og vælger flere og flere økologiske produkter m.m. Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed fylder mere og mere i danskernes bevidsthed og er et af de parametre, som de går efter, når de køber ind.

Dette har mange virksomheder taget til sig og arbejder nu målrettet på at producere etisk korrekt, bæredygtigt og klimavenligt jævnfør FN´s Verdensmål nr. 12, der handler om ansvarligt forbrug i produktionen.
Hvad er FSC®?

Hvad er FSC®?

FSC® står for Forest Stewardship Council®, og er en international non-profit organisation og en mærkningsordning til træ og papir, som stammer fra bæredygtige skove.
FSC® sikrer ansvarlig skovdrift og er hverken producent eller forhandler. Med det let genkendelige FSC® logo på æsker eller varer sikrer FSC®, at forbrugerne ved, hvad de køber, når de handler træ.
Hvad arbejder FSC® for?

Hvad arbejder FSC® for?

FSC® bidrager til 14 ud af FN’s 17 verdensmål, da en FSC®-skovcertificering stiller krav til både social, økonomisk og miljømæssig ansvarlig skovdrift. FSC® arbejder for certificering af både skove og virksomheder verden over.

1.FSC® er dedikerede til at beskytte skovene, ved at træerne fældes skånsomt og bredt.
2.FSC® sikrer, at der ikke fældes mere træ, end skoven reproducerer.
3.FSC® har overfor skovejerne strikse krav med hensyn til brug af pesticider.
4.FSC® er med til at beskytte dyre- og plantelivet i skovene, så sjældne planter bevares, og vandløb sikres mod forurening.
5.FSC® sørger for at sikre ordentlige arbejdsforhold for skovarbejderne. De sikrer, at arbejderne får uddannelse, at de får ordentligt sikkerhedsudstyr, ordentlig løn og at de har ret til at organisere sig i fagforeninger. FSC® kræver, at områder med arkæologisk og historisk betydning beskyttes. Det kan være fortidsminder, hellige pladser, gravpladser mm.
FSC® Certificering og sporbarhed

FSC® Certificering og sporbarhed

Både certificering af skove og virksomheder foretages af uvildige kontrolvirksomheder – også kaldet certificeringsorganer – og alle med en FSC® certificering kontrolleres minimum en gang årligt gennem besøg og inspektion. Brugen af FSC®-logoet er også underlagt specifikke retningslinjer, som skal overholdes, og som bliver kontrolleret, så troværdigheden af mærkningen sikres.

FSC® har opbygget et system, hvor alt FSC® -certificeret træ kan spores helt tilbage til skoven, hvor træet er fældet. Alle led helt fra skov til butik skal kunne dokumentere sporbarheden. Både skovejeren, savværket og fabrikken, hvor varerne produceres, skal have sin egen certificering og sit eget certificeringsnummer, ligesom vi som importør også skal have en varemærkelicens til markedsføring af alle FSC®-produkter.
ASTRUP Group er en FSC®-certificeret virksomhed

ASTRUP Group er en FSC®-certificeret virksomhed

Både for naturen, klimaet og vi mennesker har skovene stor betydning. Hvis vi ønsker, at også fremtidige generationer skal kunne drage nytte af skovene, som vi gør i dag, må vi passe på naturen – vi må passe på skovene.

ASTRUP Group A/S vil gerne gøre en forskel – vi vil gerne passe på verdens skove, vi vil gerne passe på dyrene i skovene, og vi vil gerne passe på de mennesker, der arbejder i skovene.

Med baggrund i FN´s Verdensmål nr. 12, der handler om ansvarligt forbrug i produktionen. har vi derfor valgt, at så vidt det er muligt, skal al vores trælegetøj være FSC®-certificeret.                                  
ASTRUP Group´s FSC® licenskode

ASTRUP Group´s FSC® licenskode

Køber du en vare fra MAMAMEMO® eller byASTRUP®, der har FSC® -certifikatet printet på æsken, kan du være sikker på troværdigheden. På FSC® -mærket kan du se en licenskode, der tilhører den certificerede virksomhed. Licenskoden for ASTRUP Group A/S er FSC®C139725. Brugen af mærket bliver årligt kontrolleret af FSC® og er underlagt skrappe krav, da der i FSC® er et strengt internationalt kontrol- og sporbarhedssystem.

Ønsker du et bæredygtigt valg, når du køber legetøj, så kik efter FSC® certificeret trælegetøj – det er din garanti for at legetøjet er produceret under ordentlige forhold.
Vælg FSC® certificeret legetøj fra ASTRUP Group A/S.
Inga artiklar
For at se varer og priser skal du være logget ind. Har du ikke et login, kan du sende os en anmodning på contact@astrupgroup.com eller udfylde vores 'Ny Forhandler' skema, som du finder oppe i højre hjørne på denne side. Hvis du er privatperson kan du shoppe på www.mamamemo.dk og www.byastrup.dk.