Dukkeunivers

Leg med dukker udvikler børn.
Det er ikke en påstand, men blot hvad mange psykologer og pædagoger udtaler. Legen er med til at udvikle rigtig mange kompetencer hos børnene både socialt, emotionelt, sprogligt mm.
Det tager vi i MAMAMEMO alvorligt og har derfor i sortimentet både dukker, samt et rigt udvalg af alt hvad der skal bruges, når dukkelegen tager fat og kræver alverdens tilbehør. Dukkemor eller -far vil helt sikkert sætte pris på, at dukken får en seng at sove i, en ny ble, en sutteflaske, en cykelstol samt cykelhjelm til skovturen samt meget mere.
Inga artiklar
For at se varer og priser skal du være logget ind. Har du ikke et login, kan du sende os en anmodning på contact@astrupgroup.com eller udfylde vores 'Ny Forhandler' skema, som du finder oppe i højre hjørne på denne side. Hvis du er privatperson kan du shoppe på www.mamamemo.dk og www.byastrup.dk.

MAMAMEMO® Dukkeleg

Leg er fantastisk, og når man leger, lærer man om verden. Alle har sikkert gode barndomsminder, hvor leg har været omdrejningspunktet. Hvor fantasien fik frit løb, og man følte alt var godt. I minderne forgik mange af legene på dejlige varme solskinsdage, hvor der var højt til himlen – man var glad!

Hos ASTRUP Group er vores mål at designe legetøj, der kan være med til at skabe fantastiske og glade barndomsminder. Vi er specielt fokuserede på at være med til at skabe rum og grobund for rollelegen, som er en meget vigtig del af legen i 3-5års alderen. MAMAMEMO har derfor til dette udviklet en serie med dukker, dukketøj og masser af dukketilbehør til yndlingsdukken.
Dukker eller bamser er noget af det legetøj, som børn allerførst stifter bekendtskab med, og som de leger med i mange år. Dukker har også gemmen tiden altid været noget af det mest populære legetøj til piger. Mange drenge er heldigvis efterhånden også glade for at lege med dukker, specielt helt små drenge, men det er stadig pigerne, der er mest dukkeglade.

Gennem legen med dukker udvikles rigtig mange kompetencer, som er vigtige, og som skaber grundlag for forskellige færdigheder i barnets fremtidige liv. Det er igennem legen med dukker, at de første rollelege skabes, hvor barnet bl.a. bearbejder og imiterer situationer, det har oplevet i hjemmet, i børnehaven etc.
Om barnet leger alene eller sammen med andre, så udvikles det på alle områder både motorisk, socialt, kognitivt og sprogligt. De lærer at forholde sig til verden og andre mennesker.
Mange giver barnet dets første dukke, når det er ganske lille. I den alder kan barnet endnu ikke lege med dukken, men den vil blive brugt til kram og tryghed.
Når barnet når 2-års alderen er barnets legeevne blevet mere udviklet, fantasien blevet mere kreativ og barnet begynder at give sig selv små roller. Det kan være at dukken skal puttes, som barnet selv elsker at blive puttet, eller at give dukken sutteflaske, som man ser mor eller far give en mindre søskende sutteflaske. Det kan også være dukken skal have redt sit hår, som barnet selv får redt hår. Barnet leger det, det selv oplever, og det observerer og efterligner de voksne i alle hverdagssituationer.
Senere, omkring 3-års alderen ser man at barnet taler MED dukken. Rollelegen er blevet mere udviklet, så barnet kan veksle mellem flere roller. Barnet taler ikke blot TIL dukken, men taler også FOR dukken.

I dukkelegen tager barnet rollen, som den voksne, og tillægger dukken baby-egenskaber – dukken bliver ”levende”. Barnet vil give dukken omsorg og trøste den, når den er ked af det. Legen træner herved barnets empatiske kompetencer.
Med til den gode dukkeleg hører også dukketilbehør, som kan være med til at gøre legen mere realistisk og spændende.
Dukketøj, dukkebleer, sutteflasker, dukkelifte mm. – alt til dukken kan du finde hos MAMAMEMO. At pusle dukken, give den en ny ble og nyt tøj på, er den bedste leg. Når dukken skal sove har MAMAMEMO også løsningen. Vi har både dukkeseng og forskellige lifte i lækkert fløjl, dukken kan puttes i, - samt flotte dukkevogne.

En dukkevogn og klapvogn vil altid være et sikkert hit hos den lille dukkemor eller -far. Der er ikke noget bedre end at putte dukken i vognen og køre en tur ud i det fri i solskinnet, som mor og far også gør med baby.
Regner det, eller er der lidt for mange insekter, gør det ikke noget. Der findes nemlig også både myggenet og regnslag til dukkevognene.

Det kan ske, at dukken skal skiftes på turen, men det klares også let ved at medbringe en pusletaske, hvor bleer, tøj, sutteflaske osv. kan være i. Skal dukken pusles, folder man pusletasken ud og vupti – underlaget er klar til, at dukken kan blive skiftet.

Er det på cykelturen dukken skal med, er det nemt at skrue MAMAMEMO cykelstolen på cyklen, give dukken en sød cykelhjelm på hovedet og så af sted ud i det blå.

Kik på hele sortimentet hos MAMAMEMO dukkeleg, og du vil helt sikkert finde lige det, du kan glæde dit barn, barnebarn, niece/nevø med.