Vores 25 års jubilæum
Den 25. april 2022 var det 25 år siden, at Anette og Poul Erik købte legetøjsvirksomheden AM Konfektion, som senere blev til ASTRUP Group.
Historien om ASTRUP Group A/S er ikke blot beretningen om en succesfuld legetøjsvirksomhed. Det er fortællingen om en virksomhed, hvor familien og især tabet af et barn er en essentiel del af virksomhedens DNA. Det har været en rejse med 25 års leg og læring – både som virksomhedsejere såvel som privatpersoner. Vi forsøger at være i konstant bevægelse, men vi har også måtte sande, at ikke al bevægelse har været fremad. De seneste 25 år har i sandhed været 25 år på godt og ondt…
Vi designer legetøj og interiør til de to brands: MAMAMEMO og by ASTRUP. Disse brands har stor personlig betydning for ejerne Anette og Poul Erik. Hos ASTRUP Group er familien en essentiel del af virksomhedens DNA – MAMAMEMO er en sammensætning af vores 4 børns navne: Marie, Mads, Mette og Morten. Udover at være inspiration til navnet, var børnene i de unge år vores legetøjstestere, og de hjalp med at putte fyld i dyne-/pudesæt, sætte trykknapper i dukketøj m.m. I dag er jobbet som legetøjstester gået i arv til børnebørnene.