Rolleleg med dukker
Når jeg designer produkter til dukkeleg, tænker jeg rigtig meget på, hvor vigtig denne leg er, for at børnene kan arbejde med følelser og lære om empati. I dukkelegen kan barnet leve sig ind i forældrerollen og tage sig af dukken, som var det en rigtig baby. Derfor skal vores produkter indenfor dukketilbehør anspore børnene til at vaske dukken, give dukken ble på, give dukken mad, putte dukken osv. på samme måde, som børnene oplever de voksne tage sig af børnene selv eller en mindre søskende. Tilbehøret skal ligne det, som mor og far bruger til at pusle baby med.
Køkkenrollelege
En anden meget udbredt rolleleg er køkkenlegen, hvor barnet forestiller sig at lave mad, bage og servere for dukken, for mor og far eller for venner. Når jeg udvikler produkter til denne leg, tager jeg også udgangspunkt i børnenes dagligdag og designer produkter, de kender. Frugt og grønt i træ skal have samme farve og facon, som rigtige varer, ligesom mælk, brød og pålæg også skal være let genkendelige. Legemaden kan på denne måde understøtte rollelegen, når barnet vil efterligne mor og fars adfærd omkring madlavning og bagning.
Andre produkter til rollelege
Dukke- og køkkenlege er slet ikke de eneste rollelege, som børn kaster sig ud i. Derfor har det også været vigtigt for mig, som produktudvikler hos ASTRUP Group, at tænke i mange forskellige retninger. Til rollelegen har vi selvfølgelig også værktøj i træ til den lille håndværker; makeup, frisørsæt og kapper til prinsesselegen og en serie med kæpheste og tilbehør til skøn rolleleg omkring heste.
Hver eneste dag tænker jeg i nye produkter til leg, især til rolleleg, og mange spændende projekter er i støbeskeen. Følg med på
www.astrupgroup.com og
www.byastrup.com, hvor alle nye produkter vil blive lanceret.”